Ulla Geer Jakobsen (foredrag)

Søndag d.16.februar kl.11.00-11.45 i “Backstage
Foredrag: Pårørende til misbrugere/afhængige.

Kender DU til en afhængig i din nærhed? Er du fyldt med skyld og skam?
Hvordan tackler DU hverdagen, hvis du er i forhold/familie/ kollega med en afhængig?
Er du ensom og føler dig som den ENESTE med dette problem??

Så kan jeg fortælle, at det er du så absolut ikke. Til hver afhængig er der som minimum 5 pårørende som lider, føler skyld/skam, er ensomme. Og du kan komme helt derud, hvor du kan ende med angst, depression eller det, der er værre, hvis du ikke får den rette hjælp.
Har du så oven i dette, glemt at give dig selv støtte, glæde og kærlighed, ja så er det ofte du ender med at give op eller knække.
Der findes mange typer af afhængighed, og tegnene er næsten altid ens.

Ulla Geer Jakobsen har i over 20 år været mor til en søn, som har været afhængig. Først af hash, siden hen af diverse stoffer samt alkohol. For snart 8 år siden stod jeg frem og fortalte om dette helvede, at være mor til en misbruger… om hvor tabubelagt det er, om hvor ensomt, det kan være.

I over 30 år har jeg arbejdet med mennesker, først som sygehjælper, senere som Sosu assistent. Lige nu læser jeg til psykoterapeut på 2. år. Jeg har egen klinik i Kokkedal, hvor jeg arbejder med CRAFT som er et arbejdsredskab netop til de pårørende. At kunne, i det daglige, hjælpe dem til at ændre egen adfærd over for den afhængige og styrke deres handlekraft.
Jeg udbyder også her NADA. Desuden arbejder jeg også med at styrke dit selvværd, arbejdet med dit indre barn, samt din indre kritiker. Jeg lærer dig at give slip på negative tanker og følelser.

I dette oplæg vil jeg komme ind på forskellige redskaber og hvordan du kan ændre din adfærd over for den afhængige. På denne måde kan du også hjælpe og motiverer den afhængige til at gå i behandling.

Glæder mig til at se dig .. vel mødt!

Find mig på www.paaroerendekonsulent.dk

Lukket for kommentarer.